eller også er vi bare havnet på løgnhalsenes legeplads.
Det ser da i hvert fald ud til, at der i øjeblikket er lang kø ved håndvaskene. Ikke bare i IT-Factory sagen, men også i Roskilde Bank sagen, har der tilsyneladende været et helt eklatant fravær af lederskab fra bestyrelse og ledende medarbejdere. Men pressen har efter min mening også et ansvar
Hvordan kan en bestyrelsesformand i IT-Factory i flere år overse, hvem der er kunderne?
Hvordan kan en direktion på flere direktører i Roskilde Bank i flere år overse manglen på sikkerhed i bankens långivning?
Hvordan kan en bestyrelse i Roskilde Bank i flere år overse manglen på sikkerhed i bankens långivning?
Hvordan kan en direktion på flere direktører i Roskilde Bank i flere omgange se bort fra tydelige advarselssignaler fra Finanstilsynet?
Hvordan kan bestyrelse i Roskilde Bank i flere omgange se bort fra tydelige advarselssignaler fra Finanstilsynet?
Hvordan kan en bestyrelse i Roskilde Bank indtil flere gange tage store bevilgede lån til efterretning, uden at det har fået konsekvenser for ledelsen at overtræde bankens regler?
Hvordan kan et stort anerkendt revisionsselskab overse, hvem der er kunderne i IT-Factory?
Hvordan kan et stort anerkendt revisionsselskab undgå at beskrive kundekredsen og indtægtstrømmene i regnskabet i IT-Factory?
Hvordan kan en højt gageret økonomidirektør i IT-Factory overhovedet være uden kendskab til bare et par af de ”store” kunder?
Og hvordan kan en højt gageret økonomidirektør i IT-Factory overhovedet undgå at komme i nærheden af fakturaer over bare et par af de ”store” handler?
Der må have været tale om komplet ukyndige personer, der har bestridt jobbene, både på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne i de omtalte selskaber. Der er i mine øjne tale om så afgørende ledelsessvigt og der har været tale om mere fravær en nærvær af lederskab.
Hvordan kan den samlede danske verdenspresse, bortset fra en enkelt journalist, undgå at interessere sig kritisk overfor disse himmelstormere. Kritikken og optrevlingen af skandalerne kommer i begge tilfælde først efter virksomhedsfaldene og formentlig fordi det nu er let at trevle noget op, hvor hvem som helst byder sig til ved håndvaskene med informationer.
26 december 2008
08 december 2008
Fællesnævnerlandet
Laveste fællesnævnerland.
Vi bor i et lille land, hvor alle er trygge og lykkelige. Landet med de mest tilfredse mennesker. Vores tilfredshed og lykke kan ganske sikkert tilskrives vores meget ansvarsbevidste politkere, der naturligvis altid er på stikkerne, når der høres det mindste bøvs i vores lille samfund, som kan forstyrre lykken, roen og freden.
En enkelt person, ikke født her i landet, er af politiet stemplet som farlig, vist nok en afvist asylansøger. Et stempel han har fået uden nogen som helst rettergang og uden at nogen i offentligheden kan gøre sig bekendt med, hvad det er der gør ham farlig og i vores lille trygge land bekymrer vi os heller ikke om sådan noget. Hvad skulle vi da også det for. Hvad skal vi da også med rettergange og beviser. Vi har jo vores lille uafhængige, kompetente og altid objektive politivæsen, der sammen med vores altid opmærksomme politikere sørger for, at der altid er eller kommer ro på bagsmækken
Sådan nogle mennesker kan vi jo naturligvis ikke have gående rundt i vores samfund og forstyrre vores lykke. Dem må vi af med. Hjem skal de, eller de skal mindst bures inde. Og når nu vores aldeles fremragende og kompetente politi siger sådan, må vi nok også heller passe på resten, de må jo være mindst lige så farlige, så dem må vi anstændigvis bure inde alle sammen og hvad er mere nærliggende end en af vores egne små koncentrationslejre, Sandholm, hvor vi kan holde øje med alle farlige elementer i vores samfund og så på en gang.
Joe – vores lille dejlige fællesnævnersamfund fungerer upåklageligt. Vi andre behøver ikke at bekymre os. Når bare en træder lidt ved siden af, så har vi et lille velordnet parti og et par præster, der nok skal sørge for at gøre vores samfund trygt, så vi danskere kan leve trygt og ikke behøver at frygte noget som helst. Vores lille samfund har evnerne, midlerne og villige politikere til at gøre det rigtige. Vi behøver ikke at bekymre os om noget overhovedet.
Vi bor i et lille land, hvor alle er trygge og lykkelige. Landet med de mest tilfredse mennesker. Vores tilfredshed og lykke kan ganske sikkert tilskrives vores meget ansvarsbevidste politkere, der naturligvis altid er på stikkerne, når der høres det mindste bøvs i vores lille samfund, som kan forstyrre lykken, roen og freden.
En enkelt person, ikke født her i landet, er af politiet stemplet som farlig, vist nok en afvist asylansøger. Et stempel han har fået uden nogen som helst rettergang og uden at nogen i offentligheden kan gøre sig bekendt med, hvad det er der gør ham farlig og i vores lille trygge land bekymrer vi os heller ikke om sådan noget. Hvad skulle vi da også det for. Hvad skal vi da også med rettergange og beviser. Vi har jo vores lille uafhængige, kompetente og altid objektive politivæsen, der sammen med vores altid opmærksomme politikere sørger for, at der altid er eller kommer ro på bagsmækken
Sådan nogle mennesker kan vi jo naturligvis ikke have gående rundt i vores samfund og forstyrre vores lykke. Dem må vi af med. Hjem skal de, eller de skal mindst bures inde. Og når nu vores aldeles fremragende og kompetente politi siger sådan, må vi nok også heller passe på resten, de må jo være mindst lige så farlige, så dem må vi anstændigvis bure inde alle sammen og hvad er mere nærliggende end en af vores egne små koncentrationslejre, Sandholm, hvor vi kan holde øje med alle farlige elementer i vores samfund og så på en gang.
Joe – vores lille dejlige fællesnævnersamfund fungerer upåklageligt. Vi andre behøver ikke at bekymre os. Når bare en træder lidt ved siden af, så har vi et lille velordnet parti og et par præster, der nok skal sørge for at gøre vores samfund trygt, så vi danskere kan leve trygt og ikke behøver at frygte noget som helst. Vores lille samfund har evnerne, midlerne og villige politikere til at gøre det rigtige. Vi behøver ikke at bekymre os om noget overhovedet.
Etiketter:
ansvar,
koncentrationslejr,
laveste fællesnævner,
lykke,
politi,
politikere,
tryghed
27 august 2008
Hvor er de kritiske journalister henne?
Hvor er de kritiske journalister eller rettere erhvervsjournalister henne.
Findes de overhovedet.
I tilfældet Roskilde Bank kunne det være et relevant spørgsmål. Hvordan kan det være det fik lov til at gå så vidt, at banken er nærmest ikke eksisterende nu? Ikke et eneste medie har tilsyneladende følt behov for at kulegrave bankens meget omtalte "succeser" gennem de seneste år.
Er det fordi det er nærmest umuligt at kulegrave et bankregnskab?
Er der for megen hemmelighedskræmmeri omkring bankregnskaber, der gør det umuligt at gennemskue bedraget. Er det fordi vi ikke har experticen i medieverdenen? Jeg kan godt se at de nærmeste til at råbe vagt i gevær skulle være banktilsynet, men de har åbenbart også sovet i timen eller også har tilsynet ikke de evner, der skulle til, for at stoppe vanviddet.
Mange har stået ved "håndvasken" og har vasket deres hænder og det kan jeg også forudse at mediemogulerne kan finde på. Findes der virkelig ikke mennesker i dette land, der har været i stand til at gennemskue dette blændværk. Ja jeg spørge bare :o)
Findes de overhovedet.
I tilfældet Roskilde Bank kunne det være et relevant spørgsmål. Hvordan kan det være det fik lov til at gå så vidt, at banken er nærmest ikke eksisterende nu? Ikke et eneste medie har tilsyneladende følt behov for at kulegrave bankens meget omtalte "succeser" gennem de seneste år.
Er det fordi det er nærmest umuligt at kulegrave et bankregnskab?
Er der for megen hemmelighedskræmmeri omkring bankregnskaber, der gør det umuligt at gennemskue bedraget. Er det fordi vi ikke har experticen i medieverdenen? Jeg kan godt se at de nærmeste til at råbe vagt i gevær skulle være banktilsynet, men de har åbenbart også sovet i timen eller også har tilsynet ikke de evner, der skulle til, for at stoppe vanviddet.
Mange har stået ved "håndvasken" og har vasket deres hænder og det kan jeg også forudse at mediemogulerne kan finde på. Findes der virkelig ikke mennesker i dette land, der har været i stand til at gennemskue dette blændværk. Ja jeg spørge bare :o)
Etiketter:
Bedrageri,
journalister,
kritiske,
medie,
Roskilde Bank
Abonner på:
Opslag (Atom)