26 december 2007

Coaching

Coaching er et godt værktøj til at bakke sine ledere op eller til at bringe personer eller en gruppe videre.

Af Øjvind Bejstrup, Bejstrup Consulting.

I den senere tid har der været en del omtale af problemer for ledere og mellemledere, der på den ene eller den anden måde lades i stikken i et ledelsesmæssigt tomrum, hvor det er småt med opbakning fra både ledelse og medarbejdere. Det har desværre altid været lederes lod at være lusen mellem to negle. Virksomhedsejere eller topledelser overser ofte at ledere har et ganske udtalt behov for opbakning og coaching og at ledelse faktisk vil blive meget nemmere og meget mere effektiv ved en god og hensyntagende coaching, der vil kunne komme alle led i en organisation til gode.Populært kan man sige at hvis man gør, som man altid har gjort, så får man det man altid har fået. Ledere, der synes at de er gået i stå, at tiden står stille, at de ikke kommer ud af stedet eller som synes at lige meget hvad de gør, så sker der ikke noget, har brug for et kick til at kommer videre og det er for dem oplagt, at coaching kan bringe dem videre.

Flytter fra A til B
Coaching handler om at få bragt virksomheder, personer eller grupper videre fra der, hvor de er rent menne-skeligt eller ledelsesmæssigt og nå egen formulerede mål. Populært sagt kan man sige at bevæge sig fra A til B og hvordan. Det kan være at bringe et menneskes tvivl om egne evner og mål i balance, altså at komme fra tvivl, A til afklaring, B. Det kan være at bringe en gruppe af ledere eller medarbejdere fra et punkt til et andet, at sætte virkeligheden i en anden ramme, der gør det muligt at komme fra A til B på den mest hensigtsmæs-sige måde. Det handler om at finde det potentiale, der ligger iboende i ethvert menneske eller gruppe og få disse ressourcer op til overfladen og få dem til at arbejde for sig frem mod egne mål.Coaching er det redskab, der bringer orden og perspektiv i en virksomheds metoder til at nå sine mål og det kan være redskabet til at bringe orden og rammer i et menneskes liv til at nå sine egne mål. Det må ikke for-veksles med terapi. Det er to forskellige discipliner, der ikke har noget med hinanden at gøre selvom de et stykke af vejen er beslægtede.

Coaching skal tage udgangspunkt i en virksomheds eller i personers mål og være med til at afdække, synliggøre og overvinde de forhindringer, der må være for at disse mål bliver nået og lægge en plan for hvordan målene nåes.

Coaching kan gennemføres som personlig coaching eller i grupper. Hvad der er bedst afhænger af den enkel-te situation. I mange tilfælde er personlig coaching vigtig fordi lederen er alene på sit område eller fordi en personlig coaching ønskes. I andre tilfælde vil det med fordel kunne foregå i grupper for eksempel når en afdeling eller en virksomhedsfilial skal formulere nye mål eller formulere planer for hvordan man kommer frem til fastsatte mål.Bejstrup Consulting coacher ledere og medarbejder til at nå bedre resultater, ligesom organisationsudvikling, procesledelse, undervisning og outplacement er naturlige produkter for virksomheden, der har til huse i den lille landsby Ny Tolstrup, en perle i Hvalsø kommune, hvor der er højt til himlen, kort til skoven og plads til kreativitet. Ideelle omgivelser for en konsulentvirksomhed der skal vejlede virksomheder og mennesker.